Portræt af Støvlet-Cathrine (Cathrine Benthagen), ca. 1765
Ukendt kunstner.Cathrine var illegitim datter af prins Georg Ludvig af Braunschweig-Bevern, som var chef for det sjællandske regiment og dennes elskerinde Anna Marie Schröder.
Som datidens skik og vane var, når det kom til uægte fyrstebørn, blev Schröder gift med en af prinsens soldater, Johan Ernst Benthagen, hvis navn Cathrine fik.
I sin enkestand levede Anne Marie Schröder af at fremstille støvler og støvletter, som Cathrine hjalp med at bringe ud, deraf øgenavnet. Allerede før Anna Cathrine fik forbindelse med kongen, var hun kendt i det københavnske forlystelsesliv. Hun var maitresse hos den engelske gesandt og siden offentligt fruentimmer, altså prostitueret. Som sådan beskrives hun som "en hore af 30 år, som havde været tilfals for alle, og var ei kiøn, men velvoxet, raffineret, dristig og uinteresseret...".[1]
Cathrine er især kendt som Christian VIIs elskerinde.I et par vilde måneder i 1767 turede hun og kongen med følge rundt på byens værtshuse, hvor de systematisk smadrede inventaret og gjorde op med alfonser og prostituerede som Cathrine havde et udestående med. I mere intime stunder opholdt parret sig i Cathrines lejlighed på Vandkunsten som kongen skaffede hende. I januar 1768 blev hun imidlertid sendt bort fra byen og indsat i tugthuset i Hamborg, da hoffolk havde overbevist kongen om at deres forhold vakte folkets vrede. Cathrine prøvede at opsøge kongen en sidste gang, da han under en Europa-rejse var indlogeret nær Hamborg, men blev opdaget trods sin forklædning som mand. Herefter fik hun en anseelig årlig pension på 500 Rigsdaler mod, at hun holdt sig på afstand af kongen. Man frygtede hendes stærke indflydelse på ham.
Write a comment
Type your comment below to add it to the WALL. You cannot write links in your comment. We reserve the right to remove any comments that we consider to be offensive, unlawful or commercial.
FLAG THIS MEDIA ITEM TO A MODERATOR
Please select the main reason why you want to flag this item:





















