1/19 Københavnere i Kongens Have, 1787

2/19 Amaliegade 26, 1890

3/19 Originalen Sand Thorvald i sit hjem på Christianshavn

4/19 Strøget ca. 1970

5/19 Portræt af originalen Vilhelm Anton Scheibelein i festdragt

6/19 Miniature-portræt af Johan Herman Wessel (1742-85)

7/19 Tjenestepige, ca. 1810

8/19 Sjællandsk bondedreng kommer med mælk til byen, ca. 1805

9/19 Hestevogn med brandslukningsudstyr, ca. 1800

10/19 Bryggersvend, 1810

11/19 Originalen Frederik Frederiksen, kaldet Exellencen på gaden

12/19 Angelica Ewans f. Pierri

13/19 Kultorvet, 1899

14/19 Kultorvet, 1899

15/19 Københavnsk bybud

16/19 Vesterbrogade 50

17/19 Strøget, juli 1969.

18/19 Strøget, juli 1969.

19/19 Portræt af originalen Pudse Peter

beskrivelse

Stik af G. C. Schule. Stikket viser folkelivet i Kongens Have efter at parken blev åbnet for offentligheden af Struensee i begyndelsen af 1770erne. Flere af de gengivne personer var prominente eller kuriøse skikkelser i byen. Bl.a. ses den småskøre kirurg Reiser med en parasol under armen til højre i billedet. Reiser skrev en personlig beretning om ildebranden i 1728. I nederste venstre hjørne ses en sort tjenestepige og en sort dreng, der ligeledes holder en parasol under armen. Sorte tjenestefolk var på mode i 16- og 1700-tallet og blev importeret fra Vestindien af de danske plantageejere.

Indre By / Kongens Have, (1700 - 1800), verden

  • original

global.comment_received

beskrivelse

Lemmer i gården foran Almindeligt Hospital, som blev revet ned i 1893

Indre By / Marmorkirken, (1850 - 1900), hjælp

  • original
  • Tvang
  • forsorg

Har læst understående ude på WWW.DENGANG.DK var det der Almindeligt Hospital lå? http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Hospital Der hvor den amerikanske ambassade i dag ligger, var der fra 1770 – 1858 fattigkirkegård for Almindeligt Hospital i Amaliegade. Den nordligste del var for stokhusslaver og henrettede forbrydere. Her var også engang hundekirkegård. Her blev Østerbros mange flotte Fidoer og Vaks’er begravet oven over forbryderne. Efter at kirkegården var blevet nedlagt blev Lille Amalienborg i 1916 opført på stedet.

Kære Fhummelg. Almindeligt Hospital lå i Amaliegade 26 ved Amalienborg slot indtil 1893, hvor det blev revet ned. Det, du citerer, nævner hospitalets kirkegård, der har ligget, hvor den amerikanske ambassade ligger nu. Det er sjov information! Bedste hilsner Kathrine Øgendahl / Københavns Museum.

global.comment_received

beskrivelse

Denne vistnok noget åndssvage, forhutlede, men flittige stakkel var gennem en lang årrække kendt af enhver som færdedes på Christianshavn. Denne bydels gader blev dagligt gennemkrydset af Sand-Thorvald, som forspændt en ret stor, med gulvsand tungt belæsset vogn, på den kummerligste måde, ved at forhandle denne lidet værdifulde vare, erhvervede de fattige skillinger, som for ham var nødvendige til livets opretholdelse. Dette ulykkelige, og i hvert fald tilsyneladende i legemlig og åndelig henseende så forpinte menneske, røgtede trofast sin ringe og for kræfterne så nedbrydende gerning, indtil sin død, som indtraf ca. år 1910. (Mariboe)

Christianshavn / Christianshavn Station, (1900 - 1910), mænd

  • original

global.comment_received

beskrivelse

Multikunstneren Sigvaldi sælger bøger fra sin barnevogn på Strøget. Otto Sigvaldi Petersen (født 17. april 1943 i Vangede, død september 2015) var en dansk digter, forlægger og oversætter, som i starten af 1970'erne gjorde sig særlig bemærket ved at sælge sine værker fra en barnevogn på Strøget i København.

Indre By / Strøget, (1960 - 1970), fællesskab

  • original

ååh det er jesus!!!!!:D

Han starta nok før 1970-åra, truleg 1968 eller 1969.

Hans tidsskrift hed Hindbærbrus og kragetæer.

Hvad skrev han? Vh Merete

hej med dig:): :D

no it is not Jesus, it is August's pappa!

Lever han endnu.?

global.comment_received

beskrivelse

En gennem mange år (1870-1900) kendt københavns original. Født i København d. 5.december 1839 - død på Sankt hans Hospital d. 8. maj 1911. Hans levnedsløb er i korthed følgende. Murersvend, menig ved 1. regiment (fløjmand 74 ' høj). Såret i slaget ved Sankelmark 1864 og blev derfra som krigsfange ført til Spandau. Efter krigen 5 år vestindisk soldat. Efter sin tilbagekomst til København ca. 1870, begyndte hans liv som original. Hans originalitet bestod mest i hans hang til det militære. Han gik altid med felthue og hilste kun med militær honnør. Som dagdriver levede han derpå i ca. 30 år. Hans kæreste opholdssted var det københavnske kaserneanlæg Kastellet, hvor han ofte stillede sammen med soldaterne til marchture ud i landet. Eksistensmidlerne erhvervede han sig gennem 'milde gaver'. Scheibelein var meget ivrig højremand og medlem af Højres arbejder- og vælgerforening i hvis processioner han altid var sikker mand. Omkring århundredeskiftet begyndte alderdomssvaghederne at melde sig, og 19. december 1900 blev han indlagt som lem på Almindelig Hospital, hvorfra han d. 21. april 1902 som sindssyg overførtes til Sankt Hans Hospital ved Roskilde, hvor han døde d. 8. maj 1911 (begravet d. 14.5. 1911). (Mariboe)

Østerbro / Østerport, (1850 - 1900), mænd

  • original
  • uniform
  • sildesalat

cool

Altså begravet knap 4 mdr. før sin død???

Han døde d. 8. maj 1911 . Begravet Skt. Hans Hospitals Kirkegård den 14.5.1911. Fhv. Murer. Ugift. 71 år.

Tak for rettelsen. Mvh. Merete

global.comment_received

beskrivelse

Miniature-portræt af Johan Herman Wessel (1742-85). Kunster: Jens Juel, kobberstikker: Clemens. Wessel var en satirisk digter, der indvandrede fra Oslo (dengang Christiania) til København i 1761 og påbegyndte et drikfældigt digterliv. Han døde 43 år gammel og er gravlagt ved Trinitatis Kirke (Rundetårn). Satiren kommer også til udtryk i hans selvforfattede gravskrift: "Han aad og drak, var aldrig glad Hans Støvlehæle gik han skæve. Han ingen Ting bestille gad. Til sidst han gad ej heller leve". Og I hans digt over sin bror, Caspar Wessel: "Han tegner Landkort og læser Loven, Han er saa flittig som jeg er doven".

Indre By / Rundetårn, (1700 - 1800),

  • Litteratur
  • latterliggørelse
  • humor
  • satire

global.comment_received

beskrivelse

Håndkoloreret stik fra samlingen "Klædedragter i København" udg. 1817-20. Kunsteren var Johannes Senn og kobberstikkeren G. L. Lahde. Der er tale om let karikerede gengivelser af typiske typer og klædedragter i København omkring år 1800.

Indre By / Strøget, (1800 - 1850), kvinder

global.comment_received

beskrivelse

Sjællandsk bondedreng kommer med mælk til byen. Håndkoloreret stik af J. Rieter, ca. 1805 fra serien: Danske Nationale Klædedragter. Der er tale om let karikerede gengivelser af typiske typer og klædedragter i København omkring år 1800.

Indre By / Strøget, (1800 - 1850), arbejde

  • Mælk
  • drikkevarer
  • land og by

global.comment_received

beskrivelse

En til ildebrandsslukning bestemt vandtønde trukket af en hest. Håndkoloreret stik fra samlingen Klædedragter i København, udg. 1817-20. Kunsteren var Johannes Senn og kobberstikkeren G. L. Lahde. Der er tale om let karikerede gengivelser af typiske typer og klædedragter i København omkring år 1800.

Indre By / Strøget, (1800 - 1850), dyr

  • hestevogn
  • hest

global.comment_received

beskrivelse

Bryggersvend. Håndkoloreret stik af J. Rieter, ca. 1810 fra serien: Danske Nationale Klædedragter. Der er tale om let karikerede gengivelser af typiske typer og klædedragter i København omkring år 1800.

Indre By / Strøget, (1800 - 1850), arbejde

good idea!

global.comment_received

beskrivelse

Om denne original var gal eller bare durkdreven blev aldrig opklaret. Omkring år 1890 dukkede han pludselig op og blev i løbet af kort tid en i København af alle kendt personlighed. En med foreningsemblemer, medaljer, kotillons, kors og stjerner fra øverst til nederst overbroderet vest gav ham til at begynde med navnet Medaljemanden. Denne vest, som sikkert vejede adskillige pund, var hans stolthed og glæde, indtil den en dag efter nogle års forløb, formodentlig af ubetænksom kådhed blev ham frastjålet. Denne for ham virkelig store ulykke gik ham nær til hjertet og resten af hans levetid sås han kun med ganske enkelte dekorationer på opslaget af sommerfrakken eller vinterpelsen. Den lille vise mand med det store skæg med cigaren elegant klemt mellem en af de altid behandskede hænders pegefinger og langemand, mens den anden bar en citytaske, med et meget broget indhold vandrede mellem morgen og aften byen rundt og hjemsøgte i dagens løb en mængde forskellige mennesker. Storhedsvanviddet lyste ud af hans øjne og slog ud i lys lue i hans tale. Dette vanvid næredes af forestillinger om hof, titler og ordener. Men ganske sikkert vidste manden klart, at den vanvittige ide, der i en usalig stund skød op i hans syge hjerne, at han var kong Frederik d. VII og grevinde Danners søn, født på Sorgenfri slot - var ham en indtægtskilde, ja et levebrød. Han lod folk grine og tog deres almisser. Stolt i sin indre bevidsthed og ukrænkelig som den prins af Danmark, han var. Han hjemsøgte byens velhavende borgere af alle klasser og affordrede dem den ham, som virkelig prins af Danmark tilkommende skat. Døren gik rask op - oftest uden banken - og ind susede Exellencen. Indledningsordene var overalt enslydende 'goddag, goddag, Hr. etatsråd er direktøren hjemme? Er der skat til exellencen i dag? Kan De låne ham 50.000 kr i dag? Ikke? 50 øre da - til en bøf? De får 1000 kr igen når exellencen får sine 400 millioner, han har tilgode hos statskassen. Prinsen af Wales - den skurk - har snydt exellencen for flere hundrede millioner. Skatten er allevejne opkrævet af Christian den IX, exellencens fætter, dagen før exellencen kommer. Værten i Linden, (en gæstgivergård i Fiolstræde, hvor exelencen er tid logerede) har puttet Exellencen 12 fårekyllinger i hovedet, som ikke levner ham ro hverken dag eller nat" osv. Munden stod ikke stille på ham før han havde fået en mønt. Exellencens fortid lå i dunkelt mørke. Spurgte man ham, fik man kun at vide at 'han' - altid ærbødigt tredje person om sig selv - boede på Sorgenfri Slot og hed exellencen Frederik Frederiksen. Denne besynderlige fremtoning døde ca. 1910. (Mariboe)

Indre By / Strøget, (1850 - 1900), mænd

  • original

global.comment_received

beskrivelse

Grevinden af Bagsværd siddende i gyngestol med en høne på skødet under en hønseudstilling i Søborghus krohave. Grevinden tilhørte hverken ved sin fødsel eller sin færden 'selskabet', men hun var ved sit ekstravagante liv kendt over hele København. Så kendt at hun sjældent nævnedes under sit navn. Fru Evans, hendes sidste navn, var født i København d. 14.12.1870, hendes pigenavn var Angelica Maria Anna Pierri, men hun adopteredes som lille pige af en værtshusholder Brügge, indehaveren af en mælketoddykælder i Blågårdsgade. Hun blev gift første gang i marts 1892 med en fabrikant Burcharth fra Kolding og rejste med ham til Sydafrika. Ægteskabet var ikke lykkeligt, og da hun i Afrika lærte en tysk millionær, mineejer og bankdirektør Gaertz at kende, forlod hun sin mand og rejste til Europa med Gaertz. Denne mand døde kort efter og efterlod hende 70.000 pund sterling foruden en lystejendom ved London, et kostbart indbo, brillanter osv. I London lærte hun rigsgreve Carl Sponneck at kende. Et med ham indgået ægteskab blev imidlertid meget snart efter opløst. Omtrent ved den tid havde grevinden, som hun jo nu var, købt ejendommen Aldershvile ved Bagsværd og indrettet sig der med sit indbo fra London. Under et senere ophold i London giftede hus sig tredje gang med den rige antikvitetshandler Maeyer. Også dette ægteskab opløstes, og for fjerde og sidste gang giftede grevinden sig med en løjtenant Evans, hvis navn hun bar til sin død, men fra hvem hun blev skilt ca. 1912. Disse kendsgerninger er imidlertid kun en ramme om et voldsomt bevæget liv, hvis enkeltheder ifølge sin delikate natur unddrager sig omtale. I de senere år gik det stærkt tilbage med grevindens formue. Aldershvile brændte år 1909, og forårsagede hende et meget betydeligt tab. Hendes vilde og tøjlesløse liv med mange forskellige æreløse mandspersoner og utallige skadaløse orgier samt hendes stærkt stigende hang til stærke drikke, og endelig en af hende i hendes bolig Vesterbros Torv 47 pant- og lånebank slugte så uhyre summer, at grevinden i sommeren 1914 følte sig stående på afgrundens rand. For at undgå et liv i fattigdom foretrak hun døden, og den 12. juli 1914 tog hun ved hjælp af en større dosis morfin afsked med denne verden. Hendes eneste barn (født uden for ægteskab) en datter, Stella Pierri, blev hovedarving af resterne af den store formue. (Mariboe)

Nørrebro / Blågårds Plads, (1910 - 1920), kvinder

  • original
  • høne

Der er mange direkte forkerte oplysninger i teksten. Der forekommer også en del oplysninger som der næppe kan dokumenteres eller kildehenvises til.

Kære Anonym. Tak for din kommentar. Teksten er noteret bag på fotografiet, der findes i museets arkiv. Det er en del af den såkaldte "Mariboes samling", mere end 3000 fotografier og et stort antal glasnegativer, som blev samlet af blikkenslagermester Niels Ludvig Mariboe i årene omkring 1900. En stor del af disse billeder har Mariboe tydeligvis købt af en række forskellige fotografer og mange af motiverne er topografiske. Det er tydeligt, at Mariboe har været interesseret i at fastholde de dele af byen, der forsvandt. Det er dog også en del fotos fra Mariboes egen tid. Billederne er meget ofte forsynet med Mariboes egne kommentarer på bagsiden, hvilket yderligere forøger deres værdi som kulturhistoriske udsagn. Kommentarerne afspejler dog naturligvis også den tid, de blev til i - og den person, der skrev dem. mvh Sarah Giersing

global.comment_received

beskrivelse

En beskrivelse af originalen Jomfru Tidsfordriv.

Indre By / Rundetårn, (1850 - 1900), kvinder

  • original
  • kønsroller

hej!

global.comment_received

beskrivelse

Den kendte original Jomfru Tidsfordriv på Kultorvet. Fotografi af Peter Elfelt

Indre By / Rundetårn, (1850 - 1900), kvinder

  • original
  • kønsroller

global.comment_received

beskrivelse

Denne for standen særlig karakteristiske type havde gennem en meget lang årrække sidste halvdel af det nittende århundrede stade på Nytorv. (Mariboe)

[Foto og tekst stammer fra Niels Ludvig Mariboes billedsamling. Denne samling blev til i perioden 1880-1919, men rummer også nogle af de ældste fotografier af København. Samlingen tilhører nu Københavns Museum.]

Indre By / Rådhuspladsen, (1850 - 1900), arbejde

  • original
  • uniform

global.comment_received

beskrivelse

Haven. På bænken bagermester Hegner. Til venstre Tosse Christian - en stakkels forhutlet idiot, som gennem ca. 40 år gik tilhånde i Hegners bageri.

[Foto og tekst stammer fra Niels Ludvig Mariboes billedsamling. Denne samling blev til i perioden 1880-1919, men rummer også nogle af de ældste fotografier af København. Samlingen tilhører nu Københavns Museum.]

Vesterbro / Københavns Museum, (1900 - 1910), haver

  • øgenavn
  • nedladenhed
  • bager

global.comment_received

beskrivelse

Sigvaldi sælger "Hindbærbrus og Kragetæer" fra sin barnevogn på Strøget.
I baggrunden ses Thorngreen Legetøjs og GEC GAD's boghandels butiksfacader.

Indre By / Christiansborg, (1960 - 1970),

  • barnevogn
  • Strøget
  • Sigvaldi

Sigvaldi boede i Vangede.

global.comment_received

beskrivelse

Nygade Teateret viser på 4. uge filmen "Uden en trævl".

Indre By / Strøget, (1960 - 1970), Sommer

  • Nygade Teateret
  • Strøget

Fint billede. Sol og sommer. Det viser tydeligt 60'er moden med en kjole længde op over knæet. Og Nygade teatret, jeg havde helt glemt biografens eksistens.

global.comment_received

beskrivelse

Pudse Peter nød, fra han ca. 1870 første gang gjorde sig bemærket og indtil sin død, den ære at være Københavns mest bekendte original, og han var stolt over at beklæde en så fremragende plads i samfundet. Når han viste sig på gaden iført sin tarvelige mørke dragt med kridtpiben i munden, den rundpuldede hat på hovedet og den bekendte kurv under armen, blev der straks sjov i gaden. På ungdommen øvede han nemlig samme indflydelse som sprøjten. Så snart han var i sigte strømmede gadens børn hid, og eskorterede Peter på hans vandring som handelsmand, fra gård til gård. Han ville gerne give sig udseende af at være lidt småtosset, men han var vist ikke så helt fjollet endda. Hans virkelige navn var Niels Peter Nielsen. Øgenavnet Pudse Peter havde han fået af garnisonens soldater, som vare hans faste og bedste kunder. Peter havde kommandoens tilladelse til at handle på kasernerne, og mandskabet blev ofte vækket tidligt om morgenen ved hans støjende besøg på belægningsstuerne, hvor han til selvkomponeret melodi falbød sit righoldige varelager. Pudsevoks, pudsesværte, fedtsværte, blanksværte, samt sæbe, knapgafler, smergellærred og brevpapir m.m.. Han var en ualmindelig godmodig fyr, som uden at mukke tog imod enhver, mange gange temmelig grovkornet spøg. Peter var født i landsbyen Tjæreby, og syv år gammel kom han sammen med sine forældre til København. Hans barndom forløb som alle andre københavnske børns. Da han var blevet konfirmeret fulgte han sin lyst og sit udprægede talent for handelsvirksomhed, og dermed fortsatte han indtil sin død. Det var en ulykkelig kærlighed, der gjorde Peter til original. Han var forelsket, men den tilbedte svigtede ham. Senere blev Peter dog gift og fik fire børn, men han påstod at ungerne var skomagerens. Denne påstand var dog vist et af hans sædvanlige pudserier. En kort tid i 1880'erne optrådte Peter som opvarter i en lille beværtning, Kridtpiben, men denne stilling tiltalte ham ikke i længden og han gik snart igen tilbage til friluftslivet. Pudse Peter døde ca. år 1890 af en sygdom, han havde pådraget sig ved en ufrivillig dukkert i Nyhavns kanal. (Mariboe)

Indre By / Kongens Nytorv, (1850 - 1900), mænd

  • Portræt
  • original
  • flaske
  • berømthed

global.comment_received

Anmeld dette indhold

Vælg den vigtigste årsag til din anmeldelse

Dit navn

Din email-adresse

Optional detail

Tak for din anmeldelse

Mere fra samme billedalbum

Mere fra samme samling

Gammel Mønt 32, 1907

Barn ved vandpost og retirade i baggården

Wismars Gang, 1907

Wismars gang, 1907

Miniatureportræt af Ole Rømer, ca. 1705

Sandsynligvis fremstillet af enken efter Rømers død i 1710 efter Wolffgangs stik. Ole Rømer (1644-1710) er mest kendt som opdager...

Miniature-portræt af Johan Herman Wessel (1742-85)

Miniature-portræt af Johan Herman Wessel (1742-85). Kunster: Jens Juel, kobberstikker: Clemens. Wessel var en satirisk digter, der indvandrede fra Oslo...

Maleri af to dværge, ca. 1795

Maleri af Jens Juel. Maleriet forestiller den i København velkendte jødiske mandsling Obligeert, der solgte piskebånd, her stillet sammen med...

Pjaltenborg, Åbenrå 1877

De hjemløse på Pjaltenborg. Karikaturtegning af P.C. Klæstrup. Under tegningen står: "I Borgen boede der en Flok/ Lazarusser, det veed...

Antonigade 20, 1898

Trappehus af træ, Foto af Frederik Riise

Vognmagergade, ca. 1908

Vognmagergade. Interiør fra kælderbeværtningen Nordpolens dameværelse med damer. Lukket juli 1913.

Vognmagergade, 1908

Folkemængde fotograferet ved Café Vladivostok på hjørnet af Vognmagergade og det nu forsvundne Store Brøndstræde, 1908. Den østeuropæiske indvandring til...

Kultorvet, 1899

Den kendte original Jomfru Tidsfordriv på Kultorvet. Fotografi af Peter Elfelt

Hauser Plads ca. 1885

Udsigt over Hauser Plads fra Jacobs glaspusteri Hauser Plads 14. I forgrunden lygtehus og slange i sprit. På pladsen heste...

Soldins Stiftelse set fra Dyrkøb - Fiolstræde

[Foto og tekst stammer fra Niels Ludvig Mariboes billedsamling. Denne samling blev til i perioden 1880-1919, men rummer også nogle...

Gothersgade 41

Udsigt fra taget på ejendommen Gothersgade 41 mod Rundetårn over tage i Møntergade, Vognmagergade, Store- og Lille Brøndstræde og Landemærket.

Brøndstræde

Folk på gaden

[Foto og tekst stammer fra Niels Ludvig Mariboes billedsamling. Denne samling blev til i...